Jeg tilbyder individuelle sessioner og forløb i Feldenkrais metoden til børn og unge med forskellige former for funktionsnedsættelser og handicap, hvor også du som forælder modtager grundig vejledning i at understøtte dit barns bevægelsesudvikling gennem små øvelser og enkle måder at være sammen på i hverdagen.
Feldenkrais er en helhedsorienteret tilgang til læring og bevægelse, der åbner for afgørende forandringsmuligheder og trivsel i hverdagen.
Metoden har fokus på at udvikle koordination, fleksibilitet, kropsbevidsthed og samspilsevner med henblik på at styrke barnets handleevne og derved bidrage til øget selvstændighed.
Min tilgang bygger således på Feldenkrais Metodens forståelse af bevægelse, udvikling og kropslig læring i kombination med 10 års pædagogisk praksiserfaring og specialiseret viden om børns trivsel og perspektiver.
Hjemmetræning og supervision
Som Feldenkrais praktiker tilbyder jeg supervision ifm. hjemmetræning. Hjemmetræning er et særligt tilbud (Barnets Lov § 85), hvor forældre til børn med handicap kan få økonomisk støtte af kommunen til at træne deres barn i hjemmet efter en selvvalgt metode. Støtten til hjemmetræning dækker fx udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, supervision, materialer m.v.
Du kan læse mere om ordningen på Socialministeriets hjemme side her eller hos foreningen for hjemmetræning Hjernebarnet her.
I et hjemmetræningsforløb hos mig vil du som forælder blive guidet grundigt i, hvordan du bruger Feldenkrais metodens principper sammen med dit barn gennem dagligdagen og på den måde kan skabe rammer for ny læring og udviklingsmuligheder på en tryg, fleksibel og omsorgsfuld måde.
Med udgangspunkt i barnets unikke behov, tilstand og evner vil supervisionen dreje sig om at få øje for de forandringsmuligheder, som ligger inden for barnets nærmeste udviklingszone. På den baggrund udarbejdes en individuel udviklingsplan i tæt samarbejde med dig som forælder om forskellige måder, hvorpå du kan understøtte dit barns kropsbevidsthed og motoriske udfoldelse i hverdagslige aktiviteter og situationer.
Målgruppe
Cerebral parese
Autisme
Forsinket udvikling
Genetiske syndromer (fx Rett, Angelman eller Downs syndrom m.fl.)
Muskelhypotoni eller -hypertoni (spasticitet)
Sansebearbejdningsforstyrrelser
ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser
Bevægelsesudfordringer uden en specifik diagnose
Fokus og udbytte
Øget kropsbevidsthed og koordination (grov- og finmotorisk)
Nye bevægelseserfaringer (rulle, sidde, stå og gå)
Mestre forskellige stillinger og overgange imellem dem
Funktionelle bevægelsesmøsntre
Strategier til at kompensere for fysiske udfordringer
Understøtter den fysiske, mentale, sociale og emotionelle udvikling gennem bedre bevægelsesfunktion og et styrket selvbillede