Feldenkrais og JKA for børn

Jeg tilbyder sessioner og forløb til børn og unge med særlige behov. Det kan enten være pga. en funktionsnedsættelse, forsinket udvikling, en hjerneskade, specifik diagnose eller et syndrom. Jeg hjælper også børn, som ikke har en diagnose.

I sessionerne kan dit barn få hjælp til:

  • at lære nye bevægelser og færdigheder (grov- og finmotorisk)

  • overgange (fra liggende til siddende, stående og gående etc.)

  • mestre nye stillinger og positioner, der fremmer selvstændighed og leg

  • kommunikation (verbal og nonverbal)

  • at kompensere for fysiske handicap

  • at forebygge skader

  • reducere og nedbringe smerter

  • fysisk, kognitiv, social og emotionel udvikling gennem øget motorisk funktionsevne

Hver session tilpasses dit barns individuelle behov, specifikke tilstand og unikke evner. Med andre ord er ingen sessioner identiske. Som forældre vil I modtage råd og vejledning i, hvordan I kan øve og bruge tilgangen sammen med jeres barn gennem dagligdagen.

En session hos mig består af små øvelser og instrukser, blide berøringer og præcise bevægelsessekvenser. Alt foregår på en skånsom måde med et særligt blik for at understøtte dit barns læringsevne ved at stimulere nervesystemet på en effektiv måde. Med udgangspunkt i dit barns nutidige evner skaber jeg den nødvendige læringsproces, der peger frem mod nærmeste udviklingsfase.

Min tilgang har afsæt i menneskesynet om, at alle mennesker har potentiale for udvikle sig og lære nyt - uanset alder, tilstand eller evner. Udover mine uddannelser i Feldenkrais og JKA, så trækker på viden og 8 års erfaring i pædagogisk praksis med børn indenfor almen- og specialområdet.

Mit fokus er at skab en tryg og målrettet indsats, der passer nøjagtig til dit barns unikke situation og på samme tid arbejder ind i en motorisk udviklingsprogression.

Sessionerne henvender sig til børn med funktionsnedsættelser af både mild, moderat og svær grad - heriblandt:

  • Forsinket udvikling (med eller uden diagnose)

  • Cerebral Parese - spasticitet, hypertonia, hypotonia

  • Autisme/ADHD

  • Downs syndrom

  • Genetiske sygdomme

  • Præmaturitet

  • Skoliose

  • Ikke-diagnosticerede tilstande